Biludlejning USA - Logo

Forlystelsesparker i Orlando, Florida



Orlando i Florida er forlystelsesparkernes mega og hvert år besøges byen af rigtig mange turister fra hele verden.

Har man lejet bil i Orlando er det meget let at komme frem og tilbage mellem de forskellige parker. De fleste af forlystelsesparkerne ligger inde for en ½ times kørsel fra Orlando centrum og da parkerne er vant til mange gæster der ankommer i bil kan du som regel sagtens finde parkering.

Til mange af de større forlystelsesparker i Orlando vil du kunne købe en kombinations billet der giver adgang til til flere forskellige forlystelseparker over flere dage. Det kan derfor godt betale sig at planlægge hjemmefra hvilke parker man vil besøge og i hvilken rækkefølge, så man får mest muligt for pengene. Det fremgår som regel af de enkelte parkers hjemmeside, hvilke kombinationsbilletter der giver adgang til hvilke parker.

Universal's parker
Universal Studios parken i Orlando, Florida er stedet hvor du finder forlystelser, underholdning og oplevelser med temaer fra film som Dødens gab, Mumien, Shrek og andre velkendte film fra Universal. En spændende park med masser af action, filmstudier, restauranter, butikker og biografer.

Universal's anden park er Islands of Adventure, som er en forlystelsespark der er delt op i flere små øer der hver har sit eget tema. Her finder du eksempelvis Marvel Super Hero Island eller Jurassic Park og fra 2010 også den helt nye The Wizarding World of Harry Potter.

Naturligvis har Universal også en vandpark i Orlando. I Wet'n'Wild i Orlando kan du fornøje dig med en af de mange vandforlystelser, der blandt andet byder på et næsten vertikalt drop fra 25 meters højde.

 Universial Studio
 Islands of Adventure
 Wet'n'Wild

Disney World
Disney World i Florida er ikke blot en enkelt park, men en hel verden af spændende parker. Konceptet indeholder blandt andet de 4 kæmpe forlystelsesparker Magic Kingdom, Epcot, Hollywood Studios, samt de to vandparker Typhoon Lagoon og Blizzard Beach, der byder på vandrutjse baner og kunstige bølger.

Disney World er en vidunderlig eventyr verden helt for sig, hvor man hurtigt glemmer tid og sted. Har man først været der én gang, kan man næsten ikke vente med at komme tilbage.

Parkerne er hver i sær så store at man sagtens kan bruge en hel dag i hver park.

 Disney World
 Magic Kingdom
 Epcot
 Hollywood Studios
 Animal Kingdom
 Typhoon Lagoon
 Blizzard Beach


Seaworld Orlando
I SeaWorld Orlando kan du opleve alle havets dyr på tæt hold. Du kan se shows med delfiner, søløver og spækhuggere eller prøve en af de mange forlystelser.

 Sea World

Discovery Cove
Discovery Cove i Orlando er en unik temapark. Her kan du blandt andet svømme med delfiner eller snorkle i parkens kunstige rev med tropiske fisk. Der er også mulighed for at flyde en tur rundt i parken og nyde de mange forskellige fugle i eksotiske farver.

 Discovery Cove

Aquatica
Aquatica åbnede i 2008 og er en vandpark fra ejerne af Seaworld. I Aquatica kan du møde dyrene, prøve de vilde forlystelser eller bare slappe af og nyde den dejlige stemining fra en af parkens liggestole. Aquatica har blandt andet en vandrutsje bane der dykker under vand og går i gennem dyrenes basin.

 Aquatica

Resten af Florida
Har du mod på at køre lidt uden for Orlando og besøge det sydlige Florida, finder du parkerne Busch Gardens og Adventure Island ca. 1 times kørsel syd for Orlando. Desuden findes der en række mindre parker både i- og udenfor Orlando, som også kan være et besøg værd, men parkerne der er nævnt i denne artikel er de mest velkendte.

 Busch Gardens
 Adventure Island


Annonce
Forsiden · Om Biludlejning-USA.dk · Kontakt